Jeg har før nævnt hvor forkælet vores unger er, så det kommer nok ikke bag på nogen, når jeg nu skriver, at vi var lidt ideforladte da vi skulle skrive ønskeseddel til vores datter på 4 år. Vi havde lavet en lang ønskeseddel sammen med vores datter, men hun er typen der vil have alt, men leger med intet. Det er simpelthen så trælst, så det er om at tænke lidt ud af boksen, når det omhandler gaver til Alina. Det skal helst være noget hun ønsker sig, eller noget vi ved hun vil blive glad for, samtidig med at det skal være noget hun vil bruge.
Det er en meget stor ting at blive 5 år, og det har fyldt meget hos vores datter, som har gået og talt ned den sidste måned. Jeg tror måske at det har noget at gøre med, at hun så skal op og gå på den store stue i børnehaven lige om lidt, når storebror starter i SFO, så bliver hun ligesom den “store”.
Alina ELSKER my little pony, og hun ELSKER også bamser, så det var rimelig nemt at få styr på fødselsdagsgaven fra os, mine forældre og min mormor. Der var ingen tvivl om at hun skulle have lidt flere ponyer til hende Build a Bear samling. Problematikken lå enlig mere i, at jeg fandt ud af, at de endnu engang var gået konkurs i Danmark, så jeg kunne ikke få fingre i dem her i Danmark, so I thougt! Jeg fik grønt lys fra min mor og mormor om, at bestille de forskellige ponyer hjem fra England, da det var det eneste sted man kunne få dem. Det viste sig så senere at Build a Bear afdelingen i Tivoli stadig er åben, så den benytter vi fremover. De har så bare et lidt større udvalg på den Engelske hjemmeside af ponyerne i forhold til hvad de har i butikken ved Tivoli, så det var enlig fint nok at vi bestilte dem hjem derfra.
Alina har fødselsdag i dag, og fik derfor ponyerne fra os i morges, samt gaverne fra hendes brødre. Af Kian fik hun nogle make-up børster, som jeg har købt på Ebay. Ja nu tænker du jo nok, hvorfor i alverden fik hun dem. Alina elsker at gå rundt med en make-up børste i hænderne, og kan få flere timer til at gå med det. Mine make-up børster er bare lige en tand for dyre til hendes forbrug, så derfor blev det til en masse forskellige nye pensler til hende. Af Linus fik hun nogle små My little Pony bamser. De måler lige omkring 12 cm, og er også købt på Ebay. De er købt, så hun kan have dem med udenfor og lege, med hos sine legekammerater eller med i børnehave. De var ret billige, og kvaliteten er naturligvis også derefter, men de er ganske fine taget prisen i betragtning. Alina er indtil videre meget glad for gaverne, og glæder sig helt sindsygt til gæsterne kommer til kage og aftensmad lige om lidt.
Da barnet på ingen måde mangler tøj, sko eller andet til værelset, så blev hendes ønskeseddel kun til legetøj, hvilket jeg tror passer den unge dame meget godt.
- Penge
- Gavekort til Build a Bear
- Elsa og Anna dukker
- Prinsesse vækkeur
- Prinsesse kjoler
- Littles pet shop
Vi er meget spændte på at se hvad hun får af gæsterne. Jeg er sikker på at hun vil elske det hele og får en skøn aften.
Ingen kommentar