Med 3 unger i huset, har vi rigeligt at se til – vi keder os aldrig!
Faktisk har vi et ret stramt program og stod det til ungerne – ihvertfald 2 af dem, så var der endnu flere aktiviteter på programmet.
Jeg får stress bare ved tanken om flere aktiviteter..
Ungerne mener, ligesom jeg, at der er for lidt timer i døgnet. For ikke nok med, at de godt vil have flere fritidsaktiviteter, så vil de også have flere legeaftaler, hvilket jeg sagtens kan forstå, men når man dyrker sport på konkurrence plan, så er der desværre nogle ting, man er nødt til at gå på kompromis med.
Ret store krav at stille til dem og prøv lige at forklare det til en på 8 og 9 år – not that easy.
K på 9 år er langt fremme og forstår heldigvis godt, de krav der stilles til ham. Han har dog bare for tid til anden, svært ved at indfinde sig under det – helt forståligt og nok også meget naturligt.
K går både til fodbold 3 gange om ugen, samt til svømning 3 gange om ugen – han knokler der ud af. Han tager selv toget til fodbold, hvor R mødes med ham og så følges de hjem. Jeg kører når der er svømning på programmet, for at få tingene til at hænge sammen.
K vil heldigvis ikke have mere sport på programmet, han vil derimod gerne fokusere mere på sin fodbold, så vi er blevet enige om, at der skal drosles ned for svømningen når sæsonen er slut til sommer. Der er gået lidt for meget pre-workout- og restitutions måltider i den, hvilket er blevet for meget for både K og os forældre. Så efter sommerferien, kan han fokusere 100% på sin fodbold, med plads til lidt ekstra restitution imellem træningerne.
A går til svømning 3 gange om ugen, samt til gymnastik 1 gange om ugen. A elsker sin sport, men hun har til tider virkelig svært ved at forstå, den prioritering der følger med at svømme på konkurrence niveau. Samtidig så har hun også svært ved at forstå, hvorfor hun ikke også kan gå til gymnastik på konkurrence niveau, og hvorfor det egentligt var, at hun var nødt til at droppe dansen, for den vil hun også godt starte til igen – krist.
Nogle gange bliver jeg simpelthen så træt..
Kender du det?
Gudskelov findes der ihvertfald en efterskole med danselinje, så da hun skulle vælge hvad hun ville fortsætte til, så droppede hun dansen, da jeg fik solgt ideen om, at hun kunne starte på danseefterskole når hun blev større. Så måske hun ender på en stor danseefterskole – you never know.
Jeg elsker at der er kommet så mange efterskole med fokus på sport!
Lille L går til svømning og gymnastik 1 gang om ugen, men han synes egentligt at det er ret snyd, at hans store søskende for lov til at svømme så mange gang om ugen – han elsker den sport. Både L og A er naturtalenter i vandet. De er nogle små maskiner med det helt rette mindset, så det er spændende at se, hvad det bliver til med årene.
…
Hvilken sport har dine unger på programmet?
// Sponseret indhold //
Ingen kommentar