Ferie

London, my favorite city!

London, my favorite city!

I fredags tog Rasmus og jeg afsted til London, godt nok 6 timer forsinket, men what the hell. Vi kom sikkert frem og prøvede at se det positive i hele denne lorte situation. Det var heldigvis kun starten på det der skulle vise sig, at være en helt igennem fantastisk weekend i fortryllende London, fyldt med kærlighed, eventyrlige oplevelser og fanstastisk mad!

eventyrlige London

Efter at være strandet i Kastrup lufthavn i 7 timer, med den ringeste kompensations fra Norwegian, som lød på 2 madbilletter a’ 115 kr stk og ingen kontant kompensation, gik vi pænt videre med sagen til flyhjælp.dk, som hjælper os videre i sagen mod Norwegian. En ting er de piv ringe madbilletter, men at miste en dag i London samt at misse vores tog fra Lufthavnen til London, kommer de altså til at hoste lidt penge op for. Kunne virkelig godt have brugt de ekstra timer i London og ikke i en kedelig lufthavn.

Vi flyver altid med Norwegian og har aldrig oplevet forsinkelser i denne grad, tror vi højst har oplevet en forsinkelse på 15 minutter og det er da til at overskue. Så den her gang skulle der virkelig undersøges hvad vi kunne gøre. Flyhjælp.dk har fået fantastiske anmeldelser og man kan faktisk anmelde det helt op til 3 år efter forsinkelsen, helt præcist inden for 3 år. Det er virkelig god stil og skønt at man ikke selv skal kæmpe med de store flyselskaber. Det tager ikke mange minutter at udfylde deres formular online og Flyhjælp.dk, tager et salær på 25% når sagen vindes. 25% er måske en “stor” procentdel, men hvis man tænker over det, så gør de hele arbejdet og så er 25% en helt fair procentdel, i mine øjne. Jeg er virkelig spændt på at se hvad sagen ender med, da der kan gå et par måneder før sagen er afsluttet.

Nå men anyway, så var det ikke vores forsinkelse det her skulle handle om, men derimod om vores skønne kærlighedstur. Denne gang havde vi booket hotel i den anden del af London, end hvor vi boede sidst da vi var afsted. Efter vores tur i Florida, havde vi fået samlet et par bonus overnatninger sammen inde på Hotels.com. Vi bruger altid Hotels.com og har altid fået fantastisk service, selv ved prismatch er de skønne. Vi er især vilde med at man kan optjene bonusovernatninger, hvilket virkelig gør sig godt, når man rejser en del, fuldstændigt som vi gør her hjemme.

Vi boede igen på et Holiday Inn hotel, der er altid god service, samt rent og pænt. Fuldstændigt som et hotelværelse skal være i vores øjne. Så længe vi har en seng at sove i og at der er rent og pænt, så er vi glade. På det punkt er vi ret nemme at gøre tilfredse. Holiday Inn hotellerne er aldrig specielt indbydende udadtil, men det gør de heldigvis fint op på, så snart man træder ind i hotel foyeren. Så lad dig endelig ikke skræmme af deres kedelig ydre, men lad dig imponere af deres minimalistiske stil og gode service.

Regent's Park in beautiful London

Perfekte Regent's Park i London

Hotellet lå en spytklat fra smukke og indbydende Regent’s park, som er så perfekt på alle punkter. Vejret var fantastisk, så vi nød virkelig den lækre og utrolig store park. Faktisk så lå hotellet helt fantastisk, det var tæt på Regent street og dermed også tæt på oxford street. Der var dejlig stille ifht bilstøj, da hotellet lå på en lille sidegade. Alt i alt lå hotellet bare helt perfekt for os og det bliver sikkert også der, som vi vælger at bo næste gang.

Vi fik gået en hel del og faktisk ærger jeg mig lidt over, at jeg ikke havde mit løbetøj med, for Regent’s park var da hel perfekt til at løbe i. Det er helt sikkert noget der bliver pakket ned til næste gang, hvis der ellers er plads i rygsækken til det, hihi. Vi rejser nemlig altid med hver vores rygsæk, så det begrænser lidt hvad der kan komme med.

Vi nød det gode vejr og ikke mindst hinanden og vores eget selvskab. Vi elsker vores unger ubetinget og de kommer altid i første række, men hold nu fast hvor var det bare tiltrængt, med en kærlighedsweekend væk fra det hele. Man glemmer hurtigt kærligheden i en travl hverdag og hvorfor det egentlig var, at man faldt for hinanden, når der er gået 12 år.

Vi prioritere ferie, samvær, nærvær og ikke mindst kærlighed utrolig højt, hvilket nok også afspejler sig i, at vi rejser lige så snart chancen byder sig. Vi lever kun en gang, så hvorfor ikke få det bedste ud af det ? Hvem ved hvordan verden ser ud om 10, 20 eller 30 år. En ting jeg hel sikkert ved er, at det næste år bliver fyldt med eventyr og gode oplevelser. Forud venter der sig nemlig 1, hvis ikke også flere ture i familiens sommerhus på Enø, 1 tur til Rom i familiens hus, 1 skiferie med hele familien og sidst men ikke mindst, en meeget lang tur over til staterne igen, hvor turen denne gang går fra New York til Key west. Hvis muligt skal der også presses endnu en tur til London ind, men nu må vi se hvad tiden byder på.

Ingen kommentar

Skriv et svar