Aftensmad/ Opskrifter

Lille L’s favorit pastasalat

Hjemmelavet karry pastasalat med kylling

Forleden sad R foran skærmen i 15+ timer og arbejdede løs, da de havde et stort projekt der skulle i luften på hans arbejde. Jeg brugte derfor hele dagen på at være lære og pædagog, gøre vores 1.sal ren og lave lille L’s favorit pastasalat.

Når dagene er SÅ lange, som de er i øjeblikket, hvor ungerne skal hjemmeskoles, så er jeg helt drænet for energi, når vi når til aftensmaden. Derfor bestod menuen forleden, af den nemmeste, og efter min og lille L’s mening også den lækreste pastasalat.

Hvis man godt vil gøre pastasalten ekstra luksuriøs, så kan man tilføje lidt sprødstegt bacon – Mums det smager godt! Desværre var vores lokale Netto løbet tør for bacon da jeg var der nede og handle tidligere på ugen.

Jeg forsøger at nøjes med at handle maks 2 gange om ugen i disse corona tider, for at undgå smitten. K er i risikogruppen og jeg kan slet ikke overskue, hvis han bliver smittet – det er nok mit værste mareridt i øjebliket! Så vi tager alle de forholdsregler som vi kan her hjemme og indtil videre går det heldigvis rigtigt fint.

Når men tilbage til den lækre pastasalat.. Foruden at den er ultra nem at lave, billig i ingredienser og smager helt vidunderligt, så tager den heller ingen tid at lave. Det er helt fantastisk i de hektiske hverdage, hvor man er presset på tiden og som ekstra bonus, så er der altid rester, så ungerne kan få med i madpakken dagen efter. Se det er da en win-win.

Nu skal jeg nok lade vær med at trække tiden yderligere, med alt min snik snak og istedet komme til opskriften, hih.

nem pastasalat

Nem pastasalat med kylling

Print Opskrift
Serveringer: 8-10 Forberedelsestid: 15 minutter

Ingredienser

  • 500g kyllingfilet, skåret i mundrette stykker
  • 1 spsk karry
  • 0.5 tsk salt
  • 1 spsk olie til stegning
  • 500g pastaskruer
  • 2 stk rød peberfrugt, skåret i mundrette stykker
  • 2 håndfulde små cherrytomater
  • 2 håndfulde ærter
  • 500g creme fraiche
  • Karry, salt og peber

Instruktioner

1

Vend kyllingestykkerne i karry og salt.

2

Steg kyllingen i lidt olie ved medium-høj varme, så kyllingen får en gylden stegeskorpe. Skru herefter ned og steg ved medium-lav varme, til kyllingen er gennemstegt. Tag af varmen og lad der afkøle.

3

Imens koges pasta efter anvisning på pakken.

4

Lav dressingen af 500g creme fraiche, smagt til med karry, salt og peber. Husk at karrysmagen og farven bliver mere gennemtrængene, når det har stået og trukket lidt.

5

Vend rød peberfrugt, tomater, ærter og den afkølede kylling i dressingen.

6

Når pastaen er færdig, hældes det kogende vand fra og den varme pasta dækkes nu af iskoldt vand. På den måde slipper du får at pastaskruerne klistre til hinanden. Lad pastaen stå i 1-2 minutter i det kolde vand. Hæld vandet fra og vend pastaskruerne i dressingen med, grøntsagerne og kyllingen.

7

Lad pastasalaten trække i små 30 minutter inden serveringen.

Nyd den lækre pastasalat i godt selvskab og i disse corona tider, kan jeg på det varmeste anbefale, at nyde pastasalaten med et glas iskoldt hvidvin on-the-side, hih.

lækker pastasalat

Ingen kommentar

Skriv et svar