Morgenmad/ Opskrifter/ Vegetarisk

Hurtig og nem opskrift på hjemmelavet øllebrød

Hurtig og nem opskrift på hjemmelavet øllebrød

Det er lørdag og endelig en af de langsomme af slagsen, hvor vi tuller rundt i nattøj, spiser sent morgenmad og bare hygger under dynerne. Jeg elsker når vi en sjælden gang imellem bare hiver stikket, også selvom det kun er for et par timer. Vi trænger alle til lidt ferie, selvom det ikke frygtelig længe siden, at vi vendte hjem fra skiferie, men det er jo også en af de aktive ferier.

De 2 store er gået på vinterferie, eller sådan semi vinterferie, de skal stadig i SFO, men de har mulighed for, at tage med mig på arbejde, hvis de skulle lyste. Sidst på ugen skal A indløse sin julegave sammen med sin mormor, K skal i parken med R og sin morfar og se en eller anden meeget vigtigt kamp, jeg skal i biffen med gode veninder og L satser jeg på, skal til sin farmor og farfar på en hurtig overnatning, alternativt kommer en af vores gode venner og putter ham, indtil jeg er hjemme fra veninde hygge. Uanset hvem der skal passe L, ved jeg at han kommer til at hygge sig. Vores gode ven, onkel S, er L’s foretrukne, han ved intet bedre end når S kikker forbi, det bliver kun lige toppet, hvis han har sin bedre halvdel med, hun har nemlig vundet hans lille hjerte.


Når vi en sjælden gang imellem har en langsom morgen, bliver der kræset lidt ekstra om morgenmaden, idag var der blødkogte æg og øllebrød på menuen, ja det er en noget spøjs sammensætning, men i øjeblikket hitter blødkogte æg, det er bare the shit, ihvertfald hvis du spørg vores unger, så blødkogte æg skulle der til. Jeg havde en masse rugbrød liggende som skulle bruges, lidt flødeskum i køleskabet fra igår aftes, hvor ungerne hyggede sig med varm kakao og en generøs mængde flødeskum. Rugbrødsresten var en grov en af slagsen, en af dem der er fyldt med kerner, derfor fik jeg også en grov øllebrød med kerner. Jeg elsker kerner, så jeg blendede øllebrøden groft, så øllebrøden stadig havde en grov konsistens. Hvis du ikke er til en grov og kernefyldt øllebrød, så blend den rigtigt godt igennem, alternativt brug et kernefattigt rugbrød. Der findes masser af forskellige rugbrøds typer uden kerner og de giver altså også, en virkelig lækker øllebrød.

Øllebrød giver en dejlig start på dagen, den ligger en rigtig god base og holder kroppen mæt i en længere periode, det er altså bare en win-win. Vi toppede øllebrøden med en stor spsk letpisket flødeskum, det skal dog lige siges, at jeg foretrækker, at toppe min øllebrød med en hjemmerørt vaniljecreme, men det havde jeg desværre ikke lige ved hånden, så vi kørte den helt klassisk, øllebrød og flødeskum, mums. Hvis du vil kører den helt vegansk, så brug en soya piskefløde, Alpro laver blandt andet en god piskefløde, men der findes også andre gode mærker på market.

Hurtig og nem hjemmelavet øllebrød

Print Opskrift
Serveringer: 1 Forberedelsestid: 10 minutter

Ingredienser

  • 100g rugbrød
  • 2 dl vand
  • 2 spsk sukrin gold
  • 1 spsk flødeskum

Instruktioner

1

Bræk rugbrødet i små stykker og kom det i en gryde.

2

Tilsæt vand og sukrin gold og kog op ved medium-høj varme. Når grøden koger, skrues der ned på medium-lav varme. Lad grøden simre i 5 minutter under omrøring, eller til den har den ønskede konsistens.

3

Når grøden har den ønskede konsistens, tages gryden af varmen.

4

Blend grøden igennem med en stavblender, til du har en lækker og lind øllebrød.

Noter

Tilsæt eventuelt lidt ekstra vand, hvis grøden bliver for klæg, efter den er blendet igennem.

Server den lune øllebrød med en generøs spsk let pisket flødeskum, det smager bare fantastisk!

Rigtig god fornøjelse og velbekomme

hurtig og nem øllebrød uden øl

1 kommentar

  • Reply
    Louise Malinowski
    4. august 2022 at 14:36

    Noget der skal prøves

  • Skriv et svar