Andre lækkerier/ Dessert/ Opskrifter

Hasselnød mousse med nougat, på sprød bund.

Hasselnød mousse med nougat

I år valgte vi at holde nytårsaften alene hjemme med ungerne, så vi bare kunne slappe og gøre præcis som vi lystede. Det var så skønt.

Menuen bestod af, julemad med hele molevitten. Ja, så tænker i sikkert, hvorfor ? Det har jo lige været jul, så har I ikke fået nok, af alt den fede julemad. Og nej det har vi altså ikke! Maden juleaften var ikke lige efter bogen. Brunekartofler der smagte af almindelige kartofler, meget tør og kold flæskesteg og andesteg, sværene sprøde på den dårlige måde og så var der kun en sauce og det var en anden sauce. Det holder ikke i min bog, når jeg kun spiser flæskesteg. Det var sgu en no go, hos mig. Derfor besluttede vi os for at lave julemad nytårsaften. Det har ikke været jul, uden en ordentlig omgang julemad.

Desserten bestod blandt andet af denne lækre hasselnød mousse med nougat. Mums den var god. Kunne snildt spise en nu. Jeg har lavet desserten på gefuhlen, så I retter bare opskriften til, som i ønsker den.

Bunden:
Jeg brugte ca 1/2 pakke digistive kiks, som kom en tur i blenderen. De blendede kiksekrummer blandede jeg med ca 50g smeltet og afkølet mørk chokolade 80% og et skvat flydende margarine. Det skal være sådan at krummerne lige akkurat samler sig. Så er det bare at fordele krummerne i de dessertglas du vil bruge. Der var til 6 glas i denne portion. Stil krummerne på køl, mens du laver resten.

Hasselnød mousse:
Jeg købte i sin tid en hasselnød mousse på bagetid.dk som kun skal blandes med flødeskum. Den var lige ved at udløbe, så den blev brugt til dette. Super simpelt. Pisk 1/2 L fløde, bland hasselnød mousse pulveret med 1 dl vand og vend det i flødeskummen. Wupti så har du en hasselnød mousse, som skal fordeles på chokolade krummerne. Stil dem tilbage i køleskabet, mens du laver det sidste.

Nougat:
Smelt en halv pakke nougat over vandbad og tilsæt 1 dl fløde. Lad nougat cremen køle helt ned. Når nougat cremen er helt afkølet, og hasselnødde moussen har sat sig, så hældes nougat cremen over, og desserten stilles igen på køl – den har jeg købt her.

Når nougat cremen har sat sig, så er desserten klar til at blive serveret.

dessert

Vi var ude og gå en lang tur efter maden, hvilket nok var meget godt, med alle de godter vi fik proppet os med den aften. Der er intet som familie hygge. Vi hyggede med dyner i sofaen, gode børnefilm, chips, slik og varm kakao med flødeskum. Klokken 00:00 spiste vi lidt kransekage, mens vi stod i vinduet på Kian’s værelse, som er på første sal, og så på fyrværkeri.

 

Ingen kommentar

Skriv et svar