Ferie

Frysende kold skiferie

Skal jeg være ærlig, så er jeg faktisk strengt utilfreds med, at vi kun har 1 uge på ski. Jeg kunne snildt bruge nogle flere dage, for dagene glider sammen og det føles som om, at man kun er væk i et par dage.

Det må der laves om på i fremtiden når ungerne er blevet lidt større.

Vi var igen i år i Trysil, dog 1 uge senere end sidste år. Det kunne mærkes på kulden. Det var nemlig lige et par grader varmere, så i år lå temperaturen på omkring -10 til -17.

-17 er stadig frysende koldt, men det er trods alt ikke -23 grader, hah.

Det er bare om at pakke sig ordentligt ind, og så får man jo faktisk varmen af at stå på ski, hvis man bare holder sig igang hele tiden. Så det er bare om, at finde nogle længere pister, så der ikke er så meget stille tid.

Gab hvor er det også bare dødsygt, at stå i kø til liftene og ikke mindst, tiden man så bruger i dem! Det var så også ulempen ved, at vi var afsted 1 uge senere i år vs. sidste år. Man kunne tydeligt mærke, at der var flere mennesker på pisterne og der var længere køer til liftene – gud, det rimmede jo nærmest, hih.

Jeg tør slet ikke tænke på, hvor mange mennesker der er i højsæsonen, når der var så mange allerede nu.

Næste år har vi snakket om at tage afsted, så vi kan holde nytår imens vi er afsted. Det kunne være så mega hyggeligt, så det håber jeg virkelig kan lade sig gøre. Det er jo ikke kun vores kalender det skal passes ind i, det skal også passes ind i kalenderen hos resten af familien. Så jeg krydser fingre for, at alle fortsat er med på ideen, når det er tid til at bestille skiferie igen.

Trysil var igen i år helt fantastik ved os og både ungerne og jeg, er blevet så gode til at stå på ski. Der er naturligvis stadig plads til forbedring, men vi har rykket os meget, så næste år skal nok blive godt! Faktisk så er K hoppet med på ideen om skiskole, så næste år, skal alle 3 unger afsted på skiskole og ikke kun de 2 mindste. Jeg har også overvejet, at tage et par timer med en privat underviser, men nu må vi se hvad næste år bringer med sig. Det er jo slet ikke sikkert til skal til Trysil igen.

Hvor skal du hen på skiferie i år?

Ingen kommentar

Skriv et svar