Drikke/ Opskrifter

Fredagscocktail – Passionsfrugt martini

Fredagscocktail - Passionsfrugt martini

I øjeblikket craver, som i CRAVER,  jeg de her lækre passionsfrugt martini’er. De smager vidunderligt og er friske og søde på den helt rigtige måde. Efter vores weekend getaway i London, som var fyldt med god mad og lækre drinks, har jeg haft den lækre passionsfrugt martini på hjernen.

Passionsfrugt martini

Jeg har eksperimenteret lidt og er nu endelig kommet frem til de helt rigtige blandingsforhold. Godt nok er jeg til de søde drinks, men det kan altså også gå hen og blive for sødt. Man skal virkelig være påpasselig med passionsfrugt, for det kan pludselig gå hen og blive meget sødt.  I den her drinks er der den helt rigtigt balance imellem det sure og det søde, ihvertfald efter min gane, hihi. Du kan altid selv tilføre lidt ekstra syre eller sødme, så den lækre cocktail får den rette smag efter din gane.

I denne forfriskende og sommerlækre cocktail har jeg brugt en hjemmelavet vaniljesirup, men man kan med fordel også købe sig til en. Jeg elsker at det meste er hjemmelavet, men det har du nok alleredet luret, hvis du har fulgt lidt med på bloggen. Jeg elsker det lidt rå udseende denne smukke martini får, af de små sorteprikkede vaniljekorn. Ikke nok med at den smager vidunderligt, så er det også en utrolig smuk cocktail, som giver følelsen af sol og sommer. Det er altså en cocktail propfyldt med summervibes!

opskrift på sommerfrisk passionsfrugt martini

Opskrift på sommerfrisk passionsfrugt martini.

Du skal bruge følgende:

  • 2 cl vodka
  • Saften fra 1/2 lime
  • 0.5 cl vaniljesirup
  • 10 cl passionsfrugt juice

Sådan gør du: 
Kom alle ingredienserne i en shaker med is og ryst det godt sammen.
Sigt indholdet over i et martiniglas og top eventuelt med en lille stedmoderblomst.

Server den sommerfriske passionsfrugt martini, som en smuk og indbydende velkomstdrink, som en indbydende cocktail på en varm sommerdag, eller indtag den ‘bare fordi’, hihi..

opskrift på lækker passionsfrugt martini

Ingen kommentar

Skriv et svar