Ja, jeg elsker altså at være ude i god tid og nogle ting, skal man bare være hurtige ude med, især denne gave. R og jeg blev allerde enige om, at K skulle have en tur til Berlin i fødselsdagsgave, da vi var afsted tilbage i februar måned. Han bliver 10 år næste gang, så det skal altså fejres, at han har levet i et helt årti – jeg skal nok have et par drinks for at glemme, at jeg samtidig også er blevet 10 år ældre, men hey, vi har aldrig haft det bedre – hvis man altså lige ser bort fra min skulder, der stadig er helt skør efter jeg blev påkørt.
K ELSKER fodbold, så efter R og jeg blev total blown away af det olympiske stadion i Berlin, var der ingen tvivl om, at K skulle have samme fantastiske oplevelse som os – toppet op med en hjemmebane kamp. Vi har derfor jævnligt holdt lidt øje med billetsalget, for at være sikre på, at kunne få fingre i den helt rigtige fodboldkamp. Jeg har ikke den fjerneste forstand på fodbold, der er virkelig ikke noget der siger mig mindre end fodbold – jeg er hende kvinden fra fodbold reklamerne, men ikke desto mindre, så VIL jeg med ind og se en kamp på det fantastiske stadion – det må være en seværdighed i sig selv. Så igår da vi fandt ud af, at billetterne for første halvdel af 2019 var blevet frigivet, var det bare om, at få klikket et par billetter hjem. Der er virkelig mange kampe at vælge imellem og R fandt hurtigt, det han mener, er kampen for K – igen, jeg aner intet om fodbold, så det er godt R ved hvad der skal ses, heh. Der blev lynhurtigt klikket 4 billetter hjem, 1 til K, R, min far og jeg. K og min far har et helt særligt forhold, især når det kommer til fodbold, så han skulle naturligvis inviteres med til Berlin. Så nu kan vi se frem til en hyggelig weekend i Berlin til Marts, hvor der skal ses en Hertha Berlin – Dortmund kamp. 2019 lader allerde til, at blive et ret vildt år!
Stadion er kæmpe og der er virkelig mange pladser og seksioner at vælge imellem, jeg tror, at vi har valgt en god sektion – den var ihvertfald dyr. Der er billetter i alle prisklasser, vi valgte billetter i mellemklassen og kom af med 1000 kr pr. person – mit kort er rødglødende! shit det er mange penge, men jeg satser stærkt på, at det er det hele værd. Udover at min far er inviteret med, så er min mor også blevet inviteret med. Nu må vi se om hun også vil med, for tager hun med, så kommer de 2 små også med, så kan hun hygge med dem i Berlin, imens vi andre er inde og se fodbold – det vil de små elske. Det kunne ihvertfald være mega hyggeligt hvis hun tog med. Jeg har allerede fundet et virkelig billigt hotel, hvor vi kan få 2 værelser, med dør imellem værelserne – mega praktisk, parkering på hotellet og mulighed for, at mine forældre kan have deres hund med, hvis de ikke kan finde pasning til ham. Vi har heldigvis et sødt vennepar, der altid er søde til at tage vores hund og omvendt, så det er gudskelov ikke et issue for os.
Jeg håber virkelig at det hele lykkedes, så vi kan få en hyggelig familietur til Berlin.
Planen er, at K får billetten i julegave og 14 dage efter når han har fødselsdag, så får han et Hertha Berlin sæt, som han kan have på til kampen – han bliver slet ikke til at styre af bar begejstring. Ihh hvor jeg glæder mig til, at se glæden i hans øjne når han får gaven – shiit der er længe til jul, heh.
Ingen kommentar