Taco bowls, så nemt og så, god damn, lækkert!
Mit instagramfeed flød i en lang periode over, med et utal af forskellig og det der så ud til at være, utrolig lækre taco bowls. Elsker at finde inspiration på Instagram, for der er altså ikke noget, som et lækkert billede, der kan få mundvandet til at løbe, heh.
Så i sidste uge, var der altså Taco bowls på menuen. Nu var det simpelthen på tide, at få det prøvet. Det ente derfor ud i denne farvefine taco bowl ala Camilla.
Jeg har taget et udpluk af vores personlige favoritter her hjemme, når det kommer til tacos. Man kan variere toppingen fuldstændig som man ønsker, der er virkelig ingen begrænsninger.
Det er utrolig nemt at lave og det er en kæmpe crowd-pleaser. Det er en genial ret når man har mange gæster, eller måske enda til børnefødselsdagen, afhængig af aldergruppen på ungerne. Vores unger på henholdvis 7 år, 10 år – næsten 11 år og 12 år, elsker det. Ungerne tilsætter lige præcis den topping og den mængde de ønsker, så der er både til de mad-forskrækkede og de mad-elskende.
Det er en ret der på det varmeste kan anbefales
Farvefine taco bowls
Print OpskriftIngredienser
- Jasmin ris, kogt efter anvisning på pakken
- Blomkålsris, kan undværes
- Pulled chicken fra Tulip, tilberedt efter anvisning på pakken
- 1 brev taco spice mix
- 2 avocadoer
- 1 håndfuld sugarsnaps
- 1 dåse majs
- Syltede rødløg
- Salat af: 250g cherrytomater, 1/2 agurk og 1 lille rødløg
- 1 lime eller citron
- Dressing af: creme fraiche 9%, citron saft, oliven olie, salt og frisk kværnet peber.
- Nacho chips
Instruktioner
Bland ris og blomkålsris godt sammen, så du får et sundere alternativt til plain ris.
Den varme pulled chicken blandes godt sammen med 1 brev taco spice mix.
Halver avocadoerne, fjern stenen og skrællen. Mos dem groft med en gaffel og anret i en skål.
Skyl sugarsnaps og snit dem i mundrette stykker. Anret i en lille skål.
Dræn vandet fra din dåse majs og kom dem over i en skål.
Følg denne opskrift på syltede rødløg
Skyl cherrytomaterne og halver dem. Skyl agurken, flæk den på langs, hvorefter at den halve agurk flækkes i yderligere 2-3. Snit små skiver agurk og bland det sammen med cherrytomaterne. Fjern skrællen på rødløget og hak det fint. Vend rødløg sammen med cherrytomater og agurk, og anret i en lille skål.
Skær din lime eller citron ud i små både og anret i en lille skål.
Lav en dressing af creme fraiche 9%, lidt citron saft, et par spsk god oliven olie, salt og frisk kværnet peber. Smag til, så den matcher dig.
Stil det hele på spisebordet, så man selv kan anrette sin taco bowl. Server med nacho chips on the side.
Hvis du er til koriander, så top din taco bowl med lidt frisk koriander.
Rigtig god fornøjelse.
Ingen kommentar