Vi har i en længere periode snakket om, at købe en ny sofa på trods af, at vores sofa ikke er mere end 3-4 år gammel.
Vores søde og meget gamle hund, er på sine gamle dage, begyndt at hoppe i sofaen når vi ikke er hjemme og om natten. Meget underligt, da hun aldrig har fået lov – eller gjort det før, vi tænker det er fordi, at hendes gamle korpus ikke er så glad for gulvet eller sin hundekurv mere.
Anyway, så er den simpelthen blevet så grim. Jeg ved simpelthen ikke hvad hunden laver, for der er store brune streger, pletter og plamager, hvilket næppe kan skyldes mudder eller jord, da vi har haft en ualmindelig god sommer, uden den mindste dråbe regn. Hvad det er vides ikke og trods et utal af vaske, så kan det simpelthen ikke komme helt af i vask. Jeg har prøvet alle pletfjerningsmidler og alverdens gode gamle husmor trick – nothing works.
Frustrationen vil ingen ende tage.
Vi har overvejet flere forskellige løsning, men det der med boligindretning er ikke altid lige nemt. Hvis vi skifter sofaen nu, så er der stor sandsynlighed for, at hun laver samme nummer igen, så måske vi i første omgang, bare skal købet et nyt betræk til sofaen. Hmm, men det koster også en formue og er hamrende besværligt at skifte, men måske det er vejen frem? Eller måske vi bare skal vente med at gøre noget, til vi ikke har vuffi mere.
Vuffi er 12 år, så det er måske begrænset hvor længe vi har hende endnu, men på den anden side, så har hun aldrig fejlet noget, så hun har nok en del gode år tilbage endnu – what to do?
Vi kikker jævnligt på nye møbler og boligtilbehør, men vi har svært ved at blive kloge på, hvad vi skal gøre.
Måske det kommer helt af sig selv, når drømmesofaen engang dukker op..
// Sponsoreret indhold //
Ingen kommentar