Foodprep er vejen frem for mig, især hvis jeg skal holde mig på rette spor. Jeg sætter mig derfor ned om søndagen og planlægger – så vidt muligt, mine måltider de næste 5 dage frem. I weekenderne giver jeg mig selv lidt mere snor, jeg vil godt nyde livet og det skal der være plads til – alt med måde.
Når jeg har fundet ud af hvad jeg skal have til morgenmad, frokost og mellemmåltider, så bliver der handlet og foodpreppet. Det vil sige, jeg snitter alle grøntsager og ligger dem i mine tupperware bøtter, hvor grøntsagerne holder sig friske i evigheder. Kartofler og ris bliver kogt, kød stegt osv. På den måde er det nemt for mig, at lave maden hurtigt.
I denne uge har jeg spist pandestegte kartofler med grøntsager, spejlæg og kalorielet dressing, til frokost et par gange. Grøntsagerne variere jeg, så det ikke bliver for ensformet. Hvis det bliver for ensformet, så kører jeg ganske enkelt død i det og det holder jo ikke. Varieret kost er vejen frem!
Denne herlighed består af sølle 300 kcal – sådan cirka og smager vidunderligt. Det er super nemt at lave og bedst af alt, så er det hurtigt at smække sammen. What’s not to like?
Stegte kartofler med grøntsager og spejlæg
Print OpskriftIngredienser
- 1 tsk olivenolie
- 210g kartofler, kogte og snittet i mundrette stykker
- 60g champignoner, snittet
- 80g asparges, snittet
- 1 knsp hvidløgspulver
- 1 knsp timian
- Salt og peber
- 2 æg
Instruktioner
Varm olie op i en pande ved medium-høj varme. Tilsæt champignoner og sauter i et par minutter til de er gyldne og bløde.
Tilsæt asparges og sauter med i et par minutter.
Tilsæt kartofler og krydderier, og fortsæt med at stege ved medium-høj varme, til kartoflerne har fået en let gylden overflade.
Imens laves 2 spejlæg på en seperat pande.
Server de pandestegte kartofler toppet med 2 spejlæg
Noter
Jeg bruger en slip-let pande, for at undgå, at maden og krydderierne brænder fast til bunden.
Rigtig god fornøjelse og velbekomme.
Ingen kommentar