Croque Monsieurs & Croque Madame har en helt speciel plads i mit hjerte. Det er for mig, smagen af sol, sommer og glade ferie minder.
Et af de ferie minder, der står mest klart for mig, hvor jeg nød, nok den bedste Croque Monsieurs jeg til dato har fået. Det var vores tur til Key West i 2018, hvor vi besøgte La Grignote. Her fik vi den absolut bedste brunch og især deres Croque Monsieurs kan anbefales.
Jeg har derfor forsøgt, at gøre La Grignote kunsten efter, og serveret de lækreste hjemmelavede Croque Monsieurs & Croque Madame for familien.
Det smager simpelthen så vidunderligt og så er det faktisk, overraskende nemt at lave. Jeg ved godt, at det måske ser lidt kompliceret eller tidskrævende ud, men det er det overhoved ikke.
Det er en ret der emmer af overskud og så imponere den hver gang.
Prøv den!.
Croque Monsieurs & croque madame
Print OpskriftIngredienser
- 8 skiver surdejsbrød, eventuelt dette grydebrød
- 4 store stykker skinke af god kvalitet
- 100g emmentaler, revet
- 2 dl mælk
- 1 spsk smør
- 1 spsk hvedemel
- 1 tsk dijon sennep
- 0.5 tsk groft salt
- Friskkværnet peber
- 1 knsp muskatnød
Instruktioner
Smelt smør i en gryde og pisk mel i til det samler sig. Derefter piskes mælken i lidt efter lidt til saucen er fin og uden klumper.
Tilsæt halvdelen af osten og rør til osten er smeltet. Smag til med dijonsennep, salt, peber og muskatnød.
Læg 4 skiver surdejsbrød på en bageplade beklædt med bagepapir. Fordel skinke og 2 spsk ostesauce på alle 4 skiver brød.
Læg den sidste skive brød ovenpå og top med 2-3 spsk ostesauce, samt den resterende revet ost.
Bag i en forvarmet ovn ved 200 grader varmluft, i 12-15 minutter, eller til osten er smeltet og er let gylden.
Hvis man ønsker en croque madame, så lav 4 spejlæg imens brødene er i ovnen. Når brødet er færdigt ligges der et spejlæg på hvert brød inden servering.
De er perfekte, at servere til en lækker luksus brunch.
Min personlige favorit er en Croque Monsieurs, hvorimod manden min og vores unger, elsker en Croque Madame.
Rigtig god fornøjelse.
Ingen kommentar