Hverdag

10 ting du ikke vidste om mig..

Forleden kom jeg til at tænke på, at jeg generelt deler ret lidt om mig selv.

Tit deler jeg bare en opskrift med dig, lidt om den travle hverdag, eller gode tips til rejsen.

Måske du er blevet lidt nysgerrig på, hvem det egentligt er, der sidder bag skærmen og skriver?

I så fald vil jeg dele lidt facts med dig. Facts som du måske allerede kender, men helt sikkert også nogle du ikke kender. Det skal jo være bare lidt sjovt, ik?

  1. Jeg er uddannet frisør. Jeg elsker faget og savner det hver evig eneste dag, men grundet sygdom kan det desværre ikke lade sig gøre, at arbejde med det mere – til stor irritation og frustration! Jeg har igennem mine år som frisør været igennem flere forskellige frisurer, hvoraf jeg har haft korte frisurer – ladies&gents, et hav af gange – tro det eller lad vær. Jeg har også været hele farveskalaen igennem, hvoraf den skrigende magenta og den der helt dybe grå farve, var mine absolut favoritter.
  2. Sengene er altid redte her hjemme og jeg kan kun finde ud af, at sove i venstre side af sengen, uden undtagelse. I dont know why, men jeg er ikke god til rod og en seng der ikke er redt, er noget af det værste jeg ved – I’m nuts, I know.
  3. R står altid for støvsugning og rengøring, hvor ungerne også inddrages. Jeg står for alt andet i hverdagen, så den ene ting får hele familien lov til at hjælpe med.
  4. Jeg er mega utålmodig, har et temperament uden lige, bander lidt for meget i perioder, er hudløst ærlig og siger altid min mening. Jeg øver mig stadig i, at huske at tænke inden jeg snakker, jeg krydser fingre for at jeg lære det en dag, heh.
  5. Jeg kan ikke fordrage sodavand, kaffe eller rødvin. Jeg tror aldrig jeg lære det!
  6. Jeg flyttede hjemmefra da jeg var 17 år.
  7. Jeg græder aldrig, MEN hvis jeg ser en på film eller står med en person som græder, så begynder tårerne at trille helt ufrivilligt ned af mine kinder. Jeg er den største sympati tuder og det er frygteligt, at jeg ikke kan kontrollere det!
  8. Når jeg bliver nervøs, eller står midt i noget jeg ikke helt kan håndtere eller er forberedt på, så begynder jeg at grine – I dont know why. Skal jeg se positivt på det, så løsner det faktisk oftes lidt op for stemningen.
  9. Jeg er total regelrytter og har mega dårlig samvittighed i flere uger, hvis jeg er kommet til at køre lidt for hurtigt, eller tage den over for et lidt for gult lys. Jeg hader min samvittighed!
  10. I mine unge dage var jeg mega Poptøs, med techno musik for fuld smadder på anlægget, vodka juice i vandflasken og knæklys i hænderne. Det må have set frygteligt ud, hah..

Hvis der er andet du godt vil vide om mig, så smid en kommentar, så kan det være jeg lavet et nyt indlæg, med flere ting om mig selv.

Ingen kommentar

Skriv et svar