Andre lækkerier/ Dessert/ Opskrifter

Smagsgod frugtsalat aka. abemad

nem opskrift på frugtsalat

Frugtsalat, en gammel klassiker, som du måske bedre kender som abemad?

I min familie har vi altid kaldt det abemad, hvor de i R’s familie altid har kaldt det for frugtsalat. Kært barn har mange navne og vi kalder det nu for frugtsalat, i vores lille 5-kløver her hjemme. De er jo alligevel det samme, så om det hedder det ene eller det andet, er vel egentligt underordnet?

Hedder det abemad eller frugtsalat hjemme hos jer?

Smagsgod frugtsalat aka. abemad

Jeg deler her opskriften med vores yndlingskombination her hjemme. Der er både bløde, sprøde og saftige konsistenser, kombineret med en vaniljeprikket og sødmefyldt flødeskum – mums.

Alt afhængig af hvilken årstid vi har, så kan jeg sagtens finde på at tilføje hindbær, brombær, melon, kiwi, granatæble, appelsin m.m. Mulighederne er mange og der er virkelig ingen begrænsninger.

Du kan fjerne og tilføje lige præcis den frugt du ønsker til opskriften. Se det her, som en god basis opskrift, som du kan sætte dit eget præg på.

farvefin frugtsalat

Smagsgod frugtsalat aka. abemad

Print Opskrift

Ingredienser

  • 2,5 dl piskefløde
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 100g mørk chokolade, grofthakket
  • 2 små dåser frugtcocktail i sukkerlage
  • 2 bananer
  • 1 æble
  • 2 clementiner
  • 125g blåbær
  • 300g jordbær

Instruktioner

1

Pisk fløde og vaniljesukker til en let skum.

2

Tilsæt grofthakket chokolade og bland det godt sammen.

3

Åben dåser med frugtcocktail og dræn for sukkerlage.

4

Skræl bananer og skær i skiver.

5

Skyl æblet og skræl. Fjern kernehuset og skær i mundrette stykker.

6

Pil clementinerne og skær i mundrette stykker.

7

Skyl blåbær.

8

Skyld jordbær, fjern den grønne top og skær i kvarte.

9

Tilsæt frugterne til den let piskede flødeskum med chokoladestykker og bland det hele godt sammen.

Server den lære frugtsalat som en syndig dessert, som side dish til ostebordet, eller bare fordi du har lyst.

Rigtig god fornøjelse.

nem opskrift på abemad

Ingen kommentar

Skriv et svar