2 påskedag byder på afslapning i stor stil, lækker citronsandkage og et kort visit i Bauhaus, for at se på troldtekt, gulv og køkkenbordplader.
Der er nu under 1 måned til vi får nøglerne til huset og jeg tror, at vi efterhånden har fået godt styr på, hvad der skal købe, bestilles og klikke hjem fra alverdens byggemarkeder, malerbutikker m.m.
Det skal nok blive rigtigt godt!
Nu sidder jeg igen igen og kikker farvekort igennem fra Jotun og Flügger, imens jeg nyder et stykke af den lækreste citronsandkage.
Kagen smækkede jeg sammen i morges – super nem og utrolig hurtigt. Det er ikke en klassisk sandkage. Du ved, den klassiske tørre sandkage, hvor man er nødt til at have en kop kaffe eller the til, for at kunne få den ned. Nej dette er en lækker svampet og let syrlig sandkage, med en sødmefyldt og syrlig glasur. Mums siger jeg bare.
Lækker opskrift på citronsandkage
Print OpskriftIngredienser
- Kage:
- 180g hvedemel
- 1 tsk bagepulver
- 0.5 tsk salt
- 250g sukker
- Skallen fra 3 citroner
- Saften fra 2 citroner
- 4 æg
- 60g creme fraiche
- 230g smør, smeltet og afkølet
- Glasur:
- 125g flormelis
- Sagten fra 1/2 citron
- 1-2 spsk mælk
Instruktioner
Kage: Sigt mel, bagepulver og salt sammen i en stor skål.
Kom sukker og citronskal i en blender eller foodprocessor, og blend sukker og citronskal sammen - blot til at få citronskallen jævnt fordelt. Tilsæt citronsaft, æg og creme fraiche og blend til en jævn og glat masse. Tilsæt den smeltede smør i en lige og rolig stråle, imens massen kører ved lav hastighed. Kør kun indtil smøren er helt inkorporeret.
Tilsæt den flyndede masse til de tørre ingredienser og pisk det godt, men roligt sammen, til en glat og jævn dej.
Kom dejen i en smurt brødform på ca. 23x12 cm - 1.5L.
Bag kagen i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft, i 35-45 minutter, eller til en tandstik trækkes op uden våde krummer på.
Lad den afkøle på en bagerist i 20 minutter, hvorefter den tages ud af brødformen og nu afkøles helt.
Glasur: Bland alle ingredienserne godt sammen.
Fordel glasuren på kagen i et jævnt og glat lag.
Lad glasuren sætte sig i 15-20 minutter, før der skæres for.
Rigtig god fornøjelse.
Ingen kommentar