Imellem vores sightseeing i København, afslapning og hygge med venner, blev der også tid til at bage nogle af verdens bedste cookies. Opskriften giver omkring 15 syndige cookies, som smelter på tungen. De forsvinder altid lynhurtigt her hjemme, så jeg burde egentligt kunne sige mig selv, at de ikke ville holde dagen ud, heh.
Vi har ingen sukkerpolitik her hjemme – yeps de typer er vi, feel free to judge. Vi er begge vokset op i hjem, hvor vi har måtte spise slik og chips vær dag, hvis det var det vi ville. Jeg tror det er derfor, at vi har et helt normalt forhold til slik og chips den dag i dag. Det er virkelig sjældent at nogle af os spiser slik, R elsker derimod chips, så der er næsten altid salt chips i skuffen. Jeg derimod, jeg har en svaghed for kage og det er sikkert fordi, at vi sjældent fik kage der hjemme – det bilder jeg ihvertfald mig selv ind, heh.
Vi forsøger at opdrage vores børn til, at få et lige så ‘normalt’ forhold til slik og søde sager, som vi selv har. Hvad et ‘normalt’ forhold er kan helt sikkert diskuteres, men vi følger vores mavefornemmelse – den har endu ikke svigtet! Vores unger er ikke dem der kaster sig over slikskålen, når den kommer på bordet til en fødselsdag – bevares, de spiser selfølgelig slik, men de har en naturlig tilgang til det og siger selv fra, når de har fået nok – hvilket de meget hurtigt får. Lille L rør det næsten ikke, han vil altid have det, men spiser det sjældent. Så indtil videre går det lige efter planen!
De her Brownie cookies er nogle af ungernes favoritter – faktisk også mine, hih. A’s absolut favoritter er mine funfettie cookies og K’s er mine syndige mint brownie cookies, som er to die for! Hvis du endu ikke har prøvet dem, så er det på tide!
Der er intet nemmere at bage end cookies og ungerne elsker, at være med i køkkenet, så inddrag dem endelig i bagningen. Ingredienslisten er simpel, de er hurtige at lave og så er de perfekte, som en lille snack til børnefødselsdagen. Hvis du laver dem i en mindre udgave, så er de faktisk også perfekte til madpakken. Der behøver vel egentligt ikke, at være en undskyldning for at bage? Så skynd dig ud i køkkenet og kom i gang, så I kan sætte tænderne i de bedste cookies, med et sprødt ydre og en let gooey midte – mums.
Brownie Cookies
Print OpskriftIngredienser
- Til dejen:
- 80g sukker
- 135g farin
- 0.5 tsk fint salt
- 90g smør, smeltet
- 1 æg
- 1 stk vanilje ekstrakt
- 190g hvedemel
- 0.5 tsk natron
- 80g små chokoladeknapper, alternativt grofthakket chokolade
- Til fyldet:
- 1 pk Amo Brownies
- 2 æg
- 80g olie
Instruktioner
I en stor skål røres sukker, salt og smør sammen, til en jævn og glat dej.
Tilsæt æg og vanilje, og rør det sammen.
Sigt mel og natron i dejen og fold det let sammen med en dejskraber. Vær forsigtig, så du ikke får overblandet dejen. (Hvis dejen er for våd, så tilsæt lidt ekstra mel) Det skal være en fast, men blød og let klæg dej.
Tilsidst vendes chokoladeknapperne i dejen.
Stil dejen på køl i 30 minutter, så smagen rigtig kan nå at sætte sig.
Imens blandes 1 pk Amo brownie med æg og olie, til en klistret dej.
Tag cookie dejen ud af køleskabet.
Tag lige dele cookie- og brownie dej, og rul dem sammen til en kugle på størrelse med en golfbold. Fortsæt til du har brugt alt dejen.
Sæt kuglerne med stor afstand på 3 bageplader, beklædt med bagepapir. No worries, de breder sig ud under bagningen, så du får en helt normal formet cookie.
Bag dem i en forvarmet ovn ved 180 grader varmluft, i 15 minutter eller til de er let gyldne.
Lad dem afkøle på en bagerist, inden du sætter tænderne i dem.
Noter
Antallet af cookies afgøres af størrelsen på dine kugler.
Rigtig god fornøjelse.
Ingen kommentar