Andre lækkerier/ Opskrifter

Nem opskrift på ovnbagte tomater

Nem opskrift på ovnbagte tomater

Ovenbagte tomater, så simpelt men lækkert!

De ovnbagte tomater bliver langstidsbagt, nemt og simpelt. Eller, de skal have 1 time og 15 minutter i ovnen, så det er måske ikke helt så langstidsbagt alligevel, men det er stadig langtid i ovnen, hih.

Der er intet som mad i ovnen. Har du det også sådan?

Jeg er tosset med ting der bare skal passe sig selv i ovnen, for så kan jeg dimse rundt med alt muligt andet imens. Det kender du garanteret også.

Denne opskrift på hjemmelavede ovnbagte tomater, er super nem at lave og de smager fantastisk. De er propfyldt med smag, er dejlig sødmefyldte og samtidig en smule seje i konsistensen.

What’s not to like?

Ovnbagte tomater

Print Opskrift
Forberedelsestid: 1 time og 30 minutter

Ingredienser

  • 500g cherrytomater
  • 3 stængler frisk timian, eller rosmarin - alternativt 3 tsk tørret
  • 1 spsk rørsukker
  • 1 tsk flagesalt
  • Friskkværnet peber
  • 2 spsk oliven olie

Instruktioner

1

Skyl cherry tomaterne, hvorefter de halveres.

2

Kom cherrytomater og resten af ingredienserne i en frysepose. Slå knude på på posen og giv det et ordentligt shake og gnub let, så krydderierne blive jævnt fordelt på alle tomaterne.

3

Beklæd en bageplade med bagepapir, og fordel nu de halverede tomater på bagepladen.

4

Bag tomaterne i en forvarmet ovn ved 130 grader varmluft, i 1 time og 15 minutter.

5

Lad tomaterne afkøle inden servering.

Brug de sødmefyldte tomater i en sprød salat, i en lækker pasta ret, eller på tapas tallerknen. Mulighederne er mange, så kast dig endelig ud i at lave dem.

Rigtig god fornøjelse.

Ovenbagte cherrytomater

Ingen kommentar

Skriv et svar