Jeg har altid drømt om et sabbatår, især et sabbatår i udlandet, men det lå desværre ikke i mine kort – satans.
Jeg har altid haft travlt, været utrolig målrettet og vidst præcis hvad jeg ville med mit liv. Der har faktisk ikke rigtig været tid, til alle mulige sjove og impulsive ting, hvilket faktisk ærger mig en del den dag idag.
Hvad havde jeg dog så travlt for?
Hvis man kunne rejse tilbage i tiden og gøre noget om, så ville jeg havde været på en sprogrejse – det ville virkelig have gjort underværker.
Vi havde en utrolig sød Engelsk lære i folkeskolen, men han var virkelig ikke god. Så stort set alt det engelsk jeg kan idag, det er selvlært. Jeg er derfor ikke særlig tryg ved at snakke engelsk, men gør det naturligvis alligevel – det er ikke fordi jeg er dårlig, jeg er bare så satans usikker på mig selv. Her ville en sprogrejse virkelig have gjort underværker for min usikkerhed!
Faktisk har jeg været utrolig selvbevidst omkring dette i årevis, så for mange år tilbage – inden ungerne kom til verden, besluttede jeg mig for, at flytte til London i 1 års tid. Simpelthen for at presse mig selv ud i det og også fordi, at min rigtig gode veninde, havde gjort det samme et par år forinden. Hun snakkede meget varmt om det, så beslutningen blev taget og en masse penge sparet samme. Jeg skulle lige være færdig med min uddannelse som frisør og så ville jeg flytte der over. Planen var, at holde et sabbatår, som måske skulle kombineres med lidt arbejde, da London er den fedeste by, når det kommer til hår. R var også dengang meget opbakkende og var helt med på ideen, så måtte vi jo se, hvordan det der langdistance forhold ville fungere. Der er endnu ikke noget vi ikke har kunne klare som par.
Det skulle dog vise sig, at en lille spire inde i min mave, kom i vejen for alle mine mange planer. Fokus blev istedet baby og drømmen om et sabbatår i London, blev lagt på hylden.
Nu her, et helt årti senere, lever drømmen stadig. Dog ikke drømmen om 1 helt år i London, men derimod, om 1 helt år på en verdensrundrejse. Det ville være for vildt, men jeg er nu heller ikke helt sikker på, hvordan det ville fungere med 3 unger på slæb?
En ting er ihvertfald sikkert, vores unger vil blive tilbudt at komme på sprogrejse og hvis de også vil holde et sabbatår, så skal de også gøre det!
Det er simpelthen så vigtigt, at huske at leve livet. Der er ingen der ved hvad morgendagen bringer.
// Sponseret indhold //
Ingen kommentar