Bønnesalat, en all time favorite, der smager himmelsk.
Bønnesalat er en skøn side dish, der gør sig godt til mange retter. Den gør sig blandt andet godt til en lækker bøf, bagte kartofler eller farsbrød.
Jeg bruger altid Haricots Verts fra frost, til denne bønnesalat, men du kan med fordel bruge friske bønner.
Bønnesalaten er super nem at lave og kræver ikke de store køkkenfærdigheder. Den smager vidunderligt og imponere hver gang, trods den simple, men vel afbalancerede ingrediensliste.
Bønnesalat med bacon og feta
Print OpskriftIngredienser
- 1 pk. bacon i tern
- 700g grønne bønner, frost
- 1 stort rødløg, fintsnittet
- 1.5 dl saltmandler, grofthakket
- 1.5 dl fetaost, smuldret
- 0.5 dl sød chilisauce
Instruktioner
Steg bacon på en pande ved middel varme til det er sprødt. Tag panden af varmen og kom bacon på en tallerken beklædt med lidt køkkenrulle. Køkkenrullen suger overskudsfedt fra bacon.
En gryde med et par liter vand bringes i kog. Når vandet koger tilsættes de frosne bønner. Når vandet atter koger, skrues der ned til middelvarme og bønnerne koges nu i ca 3 minutter. Bønnerne skal ikke være overkogt, men derimod stadig have lidt bid og være fast i strukturen. Når de er færdigkogt hældes det kogende vand fra og der hældes nu koldt vand over, så de hurtigt køles ned. Hæld det kolde vand fra og lad dem dryppe godt af.
Vend bønnerne med bacon, rødløg, mandler, fetaost og sød chilisauce. Pynt eventuelt med lidt ekstra fetaost og grofthakket mandler.
Rigtig god fornøjelse.
Ingen kommentar