Andre lækkerier/ Dessert/ Kager/ Opskrifter

Pandekagelagkage

Pandekagelagkage

I sommers var vi ofte ude på Søgård frugtplantage og plukke jordbær. Det er så hyggeligt og et lækkert sted at plukke sine jordbær. Ungerne elsker det, og de elsker især, alt det vi kan bruge jordbærrene til. Jeg lavede blandt andet denne utrolig lækre pandekagelagkage, som faldt i god jord blandt hele familien.

Til pandekagerne skal du bruge:

  • 100 g hvedemel
  • 2 dl mælk
  • 2 æg
  • 1 spsk fintrevet appelsinskal
  • 15 g smeltet smør
  • 1/2 tsk salt
  • Smør til bagning

Sådan gør du:

  • Alle ingredienserne blandes godt sammen.
  • Tildæk dejen og stil den til side i ca 15 min.
  • Varm en pande godt op og kom lidt smør på panden.
  • Bag en pandekage (a ca 1/2 dl dej), ca 1 min på hver side, eller til de er flotte gyldne.
  • Bag resten – 8 pandekager i alt og lad dem afkøle på en bagerist.

pandekagekage

Appelsin sirup:

  • 1/2 dl friskpresset appelsinsaft
  • 3 spsk rørsukker
  • Kom appelsinsaft og sukker i en lille gryde og kog det ved kraftig varme i ca 3 min. – Eller til det begynder at tykne

Jordbærskum:

  • 4 spsk jordbærmarmelade
  • 1/2 L piskefløde
  • 100 g knuste makroner
  • Kom marmelade og piskefløde i en skål. Pisk det til en let skum og vend de knuste makroner heri.
  • Læg pandekagerne sammen med den søde flødeskum. Afslut med friske jordbær og appelsinsirup.
  • Serveres straks

Sommer pandekage lagekage

Ideen med pandekagelagkagen, kan også overføres til efterår og vinter, ved at pynte med f.eks appelsinfiletter og mynteblade i stedet for jordbær.

 

 

Ingen kommentar

Skriv et svar