Ferie

Kærlighed og lækker mad i fabelagtige London

Regent’s Canal i London

London er på alle måder bare helt fantastisk! Jeg kan slet ikke få nok af den eventyrlige by, som opsluger mig med alt sin pragt. Ikke nok med at byen er fyldt med skønne butikker, smukke parker, fantastiske bygninger og ikke mindst glæde, så summer byen også af liv. Vi nyder altid London til fulde og er ude fra tidlig morgen til sen aften. Vi skulle jo nødigt gå glip af noget, hihi.

Frokost hos Jamie'sFrokost hos Jamie's Italian

Da vi ankom fredag, 6 timer forsinkede, meget sultne og ikke mindst meget skuffede, over at vi måtte afbestille vores frokost reservation hos Jamie’s, fandt Rasmus til alt held ud af, at man kan bestille frokost hos Jamie’s frem til kl 18, så vi kunne akkurat lige nå det. Så vi lagde vejen forbi Jamie’s Italian på Victoria Street, det er nemlig vores favorit sted, ud af de Jamie’s Italian som vi har besøgt. Vi snuppede en 2 retters til 12.95 pund, hvor jeg fik den alt for lækre Gennaro’s chicken club, som jeg forøvrigt har drømt om siden vi var i London sidst. Det er altså den bedste club sandwich som jeg til dato har fået! Blød bolle, saftig og sprød kylling med lækkert fyld, mums siger jeg bare. Efter den lækre club sandwich, fuldte der en dessert med og her valgte jeg igen en gammel kending, nemlig deres fantastiske Epic brownie, som forøvrigt er ‘to die for’. Føj for en lækker herlighed, det er altså en dessert som man aldrig går galt i byen med. Jamie’s var som altid et besøg værd og kan på det varmeste anbefales. Gode priser, lækker lækker mad og rigtig god service.

Halloumi fritter på Camden Marketchurros på Camden market i London Donuts på Camden market i LondonDonut med karamel glasur og karamel indre

Lørdag startede vi dagen ud med morgenmad i sengen og et afsnit Big bang theory. Ja den serie er jeg altså kæmpe fan af, så ja tøser, den serie kan også ses af os kvinder, hihi. Har hørt flere sige, at det kun er en serie for mænd og det er jeg stærkt uenig i! Da vi havde slappet lidt, gik turen ellers afsted mod de forskellige seværdigheder. Bland de forskellige seværdigheder var Camden market, hvor vi havde planlagt at spise frokost. Vi gik igennem Regent’s park og ned langs Regent’s canal, en utrolig smuk og fredfyldt tur. Der var knap så mange mennesker langs kanalen og ingen støj fra bilerne, solen stod højt på himmelen og jeg var i godt selskab. Hvad mere kan man ønske sig ?

Camden market er simpelthen det mest fantastiske sted og er netop kommet på listen, over faste steder der skal besøges når turen går til London. Vi fik kun set er brøkdel af Camden market, da vi simpelthen løb tør for tid. Jeg ville så gerne have smagt og oplevet det hele, så vi må have resten til gode til næste gang. Jeg vil dog lige anbefale de mad steder, som vi fik prøvet og langt de fleste af stederne tager kort, så man ikke behøver at have kontanter på sig. Praktisk ik? Jeg er dog i tvivl om Crosstown doughnuts tager kort, der betale jeg nemlig med kontanter. Enyway så synes jeg bestemt at du skal lægge vejen forbi:

  • Oli Baba’s – Her får man fingrene i de lækreste Halloumi fritter. Halloumi er ost og når de bliver friturestegt, får man de lækreste Halloumi fritter. Fritterne bliver toppet med lækre dressinger, frisk mynte og granatæble. Hertil er der også lidt forskellig chili, som man kan vælge at toppe fritterne med. Chilien sprang jeg over, da jeg til min store ærgrelse, fortsat ikke er godt til stærk mad. Jeg bliver simpelthen nødt til at lære at spise krydret mad! De lækre Halloumi fritter kostede den nette sum af 6 pund.
  • Arepazo Bros – Her var der ufattelig lang kø, så det er om at væbne sig med tålmodighed, hvis du lægger vejen forbi. Vi stod i kø i godt 25 minutter, hvorefter vi blev mødt af den sødeste og meget snaksaglige mand. Det er bestemt ikke farten der tager livet af dem, men hey, det er vel lidt af charmen ved at være på sådan et food market. Hos Arepazo Bros får man fingrene i en lækker arepa, som er en traditionel wrap fra Venezuela. Arepa er lavet af majsmel og er derfor 100% glutenfrit. Det minder lidt om et pizzabrød og så alligevel ikke. Brødet har et skønt sprødt ydre og et blødt indre, som matcher så perfekt til det lækre fyld. Der er flere forskellige valgmuligheder når det kommer til fyld, så det er bare om at vælge det man foretrækker allermest. Vi valgte en udgave hvor der blandt var kylling, ost, avocado og tomatsalsa i. Lige præcis denne udgave kostede 5 pund og var bestemt alle pengene og den lange ventetid værd.
  • La Churreria – Jeg har aldrig fået så lækre og velsmagende Churros som her. Denne bod er bestemt et besøg værd og er uden tvivl, blevet et fast punkt for os. Da jeg er den helt store karamel elsker, faldt valget meget naturligt, på en omgang churros med karamelsauce. Karamelsaucen er hjemmelavet, smager vidunderligt og så bliver der ikke sparet på den! Her har de allerede vundet lidt ekstra point hos mig, hihi. Der er flere forskellige valgmuligheder, hvis man ikke er til karamelsauce, samt der er et væld af toppings, hvis man altså er til den slags. Man kan vælge imellem en ‘lille’ eller en ‘stor’ udgave, den lille til 4 pund (mener jeg) og den store til 6 pund.
  • Crosstown Doughnuts – This is my kind of heaven! Shit der var meget at vælge imellem, faktisk alt for meget, man vil jo godt have en af hver, hihi. Igen faldt valget helt naturligt på en doughnut med karamel glasur og fyld af karamel. Er du til karamel kan jeg på det varmeste anbefale denne udgave. Der var desværre ingen priser, så hvad de forskellige doughnuts kostede aner jeg ikke, men vi købte 2 stk og kom af med 7 pund. Det er måske lidt meget for 2 doughnuts, men de var bestemt alle pengene værd.

Camden market er et absolut must see, hvis du skal til London. Gør dig selv den tjeneste og læg vejen forbi, og lad dig opsluge af den gode stemning og glæden ved fantastisk street food.

Lørdag aften havde vi booket bord på Maze Grill – Mayfair, som er en af Gordon Ramsay’s restauranter. Her blev vi mødt af en dørmand, hvilket nok lyder meget fancy, men man skal altså ikke lade sig skræmme, det er nemlig ikke et sted, hvor man behøver at være dresset op. Jeg blev nemlig i et kort øjeblik meget nervøs, hihi. I receptionen, ja for der var sørme også en reception, blev vi mødt af smilende og meget hjælpsomt personale, der hjalp os af med overtøjet og viste os ind til bordet. Kort efter kom der en sød kvindelig tjener med et drinks menukort. Igen nogle meget lækre valgmuligheder, som smagte helt fantastisk. Jeg kan ihvertfald anbefale deres ‘Maze spritz’ og deres ‘Passion fruit vanilla martini’. De kostede 13.5 pund stk, som er til den halvpebrede side, men mums hvor var de bare lækre. Efter vores store madeventyr på Camden market, havde vi ikke appetit til det helt store, så vi valgte at gå direkte til hovedretten. Her blev vi mødt af en ny mandlig tjener, der kom med et lille klapbord, med en masse forskelligt kød på. Han forklarede lidt om de forskellige kødtyper man kunne vælge imellem, på en total gennemført måde. Faktisk så var alt så gennemført, som det overhoed kunne blive. Rasmus valgte en USDA rib-eye til 60 pund og jeg valgte en British Native rib-eye til 28 pund. Som Sides valgte vi en omgang kartoffelmos og portobello svampe, som hver kostede 4.5 pund. Hvad der lige gik galt i køkkenet ved vi ikke, for det virker umiddelbart som et sted hvor der aldrig sker fejl, men Rasmus’s bøf var ikke stegt som han ønskede og vores kartoffelmos blev glemt. Efter at have gjort tjeneren opmærksom på fejlen, kom bestyreren lynhurtig til undsætning og der blev hurtigt rette op på fejlen. Normalt ville vi ikke have sagt noget, til at kødet ikke var stegt som ønsket, men da det var en bøf til 60 pund, var det lidt på sin plads, at den blev stegt som ønsket. De var utrolige søde og meget professionelle, vi er jo alle mennesker så fejl kan ske og det skal man ikke dømmes på. Man skal derimod dømme på kvaliteten og her er der intet at sætte en finger på. Maden var intet mindre en fantastisk og det viste sig faktisk, at der i første omgang var blevet byttet rundt på Rasmus og mit kød. Det fandt vi selv ud af, da Rasmus igen fik kød på sin tallerken og vi kunne se den store forskel på størrelsen af vores kød. Den første bøf Rasmus fik serveret var meget mindre end min, hvilket vi ikke rigtig synes gav mening, men vi lagde ikke så meget i det, da vi jo ikke har den store viden om kød. Så det ente faktisk med, at jeg også fik en ret så lækker bøf til 60 pund, men betalte kun de 28 pund. Om tjenerne eller kokkene nogensinde fandt ud af det, ved vi faktisk ikke, for hvor fejlen skete ved vi heller ikke. Vi spiste blot hvad vi fik serveret. Trods den menneskelige fejl, fik vi den lækreste mad og den absolut bedste service. Vi har ikke fået så god bøf, siden vi var på Nimb for en del år tilbage. Trods det var en dyr fornøjelse, var det bestemt alle pengene værd og vi skal absolut tilbage, en anden gang vi er i London.

Brunch på Bill's i LondonBrunch på Bill's i London

Søndag morgen brugte vi i sengen, ja vi vågner jo tidligt da vi er vant til at være tidligt oppe med ungerne. Det er faktisk ret så irriterende, at jeg ikke kan finde ud af at sove længe mere. Rasmus har præcis samme problem. Efter vi havde brugt et par timer i sengen og pakket vores tasker, var det tid til at tjekke ud af hotellet og begive sig ud på de sidste eventyr, for denne gang i London. Vi lagde vejen forbi Bill’s i Soho kvarteret hvor vi indtog en lækker brunch. Her kan det anbefales at reservere bord på forhånd, vi måtte desværre vente i 20 minutter på et ledigt bord, men det var bestemt ventetiden værd. Restauranten er indbydende og hyggelig, der er en rigtigt god og afslappet atmosfære, som bare gør stedet lige det ekstra attraktivt. Maden er god og priserne til at betale, så alt i alt, et anbefalelsesværdigt sted.

Inden turen gik mod lufthavnen og hjem til DK, så havde vi booket bord til en klassisk omgang afternoon tea på Scoff & Banter Tea Rooms. Jeg havde brugt en del tid på at researche, hvor man skulle prøve en omgang rigtig engelsk aftenoon tea, inden vi tog til London og det var virkelig svært at hitte rundt i, men det ente med en reservation hos Scoff & Banter Tea Rooms. Det er virkelig en anbefalelsesværdig oplevelse, som du på alle måder bør give dig selv og dine kære. Alt ved denne oplevelse var så gennemført. Det var de helt rigtige omgivelser, det sødeste personale og den lækreste the og ikke mindst det skønneste mad, men man skal altså have en stor portion appetit når man kommer, hvis man altså vælger den udgave af afternoon tea, som vi valgte. Vi gik nemlig all in, hihi. Rasmus ville egentligt bare have noget the og et par scones, men det lod jeg mig ikke stille tilfreds med. Jeg ville altså have hele oplevelsen og det var virkelig alle pengene værd! Vi brugte 2.5 time og jeg nød hvert et minut. Når omgivelserne, stemning og selskabet er helt rigtigt, så glemmer man tid og sted, og det var lige præcis hvad der skete for mig.

Det er en halvpebret fornøjelse når man går all in, men det er virkelig alle pengene værd. Vi gav 34 pund pr. næse, men vi blev virkelig også opvartet i hoved og røv. Der manglede virkelig ikke noget og det var en af de bedste oplevelser, vi længe har haft sammen, hvor vi bare har kunne nyde hinanden. Det er bestemt ikke vores sidste besøg hos Scoff & Banter Tea Rooms. Det var simpelthen den perfekte afslutning, på den mest fantastiske weekend getaway.

Til sidst skal jeg lige huske at sige, at der skal ligges 12.5% oven i de oplyste priser, da priserne er uden drikkepenge. Jeg husker ikke at vi tidligere har betalt drikkepenge i London, men jeg er nok bare glemsom. Det er ihvertfald godt lige at have i tankerne, når man sætter sig et budget.

Ingen kommentar

Skriv et svar